MX Door styrker det kommercielle team

Kundefokus og vækst: To stærke profiler skal styrke MX Doors position på det danske marked

Vores nytilkomne kommercielle chef, Henrik A. Henriksen, bringer med over 30 års ledelseserfaring fra interiør- og indretningsbranchen stor kommerciel viden ind i organisationen. Henrik har en dyb forståelse for vigtigheden af stærke relationer og er dedikeret til yderligere at styrke og udvide det tætte samarbejde med vores kunder.

Anton W. Laursen, vores nye salgskonsulent, er en anerkendt figur i byggebranchen med flere års erfaring. Hans nære samarbejde med byggemarkeder og entreprenører understreger vores mål om at styrke og udvikle kundeengagementet.

“Jeg har fulgt MX Door på sidelinjen i nogle år og set en virksomhed i vækst med nogle stærke og konkurrencedygtige produkter. Jeg ser frem til at tage det næste skridt med MX Door med ambitionen om at skabe Danmarks førende leverandør inden for brand og sikkerhed.”

Henrik Althoehn Henriksen, CCO

“Fra min erfaring i byggebranchen ved jeg, hvor vigtigt det er med gode stabile leverandører, der kender sit produkt til fingerspidserne. MX Door er et firma, der sætter kundetilfredshed over alt andet, så jeg glæder mig til at komme ud på landevejen og være med til at skabe succeshistorier med vores kunder.”

Anton Wittrup Laursen, Kundeansvarlig – Østjylland & Sjælland + Øerne